| Den hellige gral er et magisk bæger, der ifølge
legenden blev brugt af Jesus Kristus ved den sidste
nadver og senere til at opsamle hans blod i under
korsfæstelsen.
Ordet gral er ikke fuldstændigt forklaret,
etymologisk set, men man er nået så langt, at det må
være det occitanske grazal eller tidligt franske graal,
der begge betyder "kar" eller "fad". Det er mere
usikkert, om man kan gå længere tilbage og lade det
stamme fra græsk krater = "vinblandingskar", som så over
latin cratalis/gradalis = "kar", "fad" eller "bæger" kan
være nået til de franske lande.
I sagnkredsen om Kong Arthur er gralen den genstand,
som ridderne af det runde bord stræber efter at finde.
Jagten på den hellige gral kan muligvis ses som et
litterært billede på kristen stræben, eller ligefrem på
korstogene. Samtidig har gralen tydelige hedenske
forbilleder i kelternes hellige kar, hvoraf
Gundestrupkarret der er fundet her i Danmark, er det
smukkeste eksempel. Kelterne brugte hellige kar i
religiøse ceremonier helt tilbage i bronzealderen.
next
|